Denne blomkålsret tager ingen tid at lave. Til gengæld smager den godt.
Nydes med en salat, som tilbehør eller med fx. rispapirsruller med grønt fyld.
4 personer
Et stort blomkål
6 spsk olivenolie
6 spsk teriaki, tamari eller soyasauce
2 spsk sursød-sauce
1 spsk chilisauce, fx. Sriracha
1 dl peanuts
1 dl sesamfrø
Lidt salt og peber
Skær blomkålen i mindre stykker. Brug også gerne blade og stok. Blomkålen kommes på panden sammen med alle de øvrige ingredienser. Vend stykkerne jævnligt ved middel varme i 10-15 minutter. Smag til og tilsæt mere chili efter smag. Serveres rygende varm.
Velbekomme!

