Denne grønne lasagne blev en “tøm køleskab og fryser for rester-lasagne” og den smagte skønt. Her er sådan cirka hvad den indeholdt.
1/2 dl olivenolie
5 fed hvidløg
1 gult løg
1 porre
3 dl frossen grønkål
3 dl blomkålsris
2 grønne peberfrugter i lange både
2 dl plantefars (frost)
1/2 dl ketchup
2 tetrapak hakkede tomater
2 dl vand
1 dåse kokosmælk
3 tsk salt
2 tsk chiliflager
Godt med peber
Fuldkornslasagneplader
Olien kommes i en stor gryde eller wok. Hvidløg, løg og porre hakkes fint og tilsættes. Sauter på lav varme og tilsæt de øvrige ingredienser efter rækkefølgen i ingredienslisten. Lad det simre i 10 minutter. Sluk for varmen. Saucen lægges mellem lasagneplader i et ildfast fad. Bages i ovnen ved 200 grader i cirka 40 minutter.
I stedet for fars kan du bruge grønne linser som vist på billedet nedenfor.
Nydes med en salat og et glas vin.
Velbekomme og hyggeligt, du læser med!


