Sauna og havdyp

I den lille, gamle fiskerlandsby hvor vi bor, er der en sauna på havnen. Den ser ikke ud af meget, men den tiltrækker vinterbadere med sin varme, ro og fantastiske beliggenhed. Den er en lille perle, i det Sydfynske Øhav. Når vi kommer afkølede op af sundet, favner den os og varmer os op igen, indtil vi er klar til endnu et dyp. Den er et ’andet’ hjem, hvor skuldrene sænkes og vejret trækkes helt ned i maven. Den kan nydes alene. I stilhed. Eller som forleden, hvor jeg var så heldig at have selskab af to skønne, inspirerende kvinder.

Jeg skal minde mig selv om, at gå derned. Til saunaen og havet. For jeg glemmer det. Synes ikke jeg kan tage tiden ud af kalenderen. Men når jeg er der, fyldes jeg med taknemmelighed og glæde. Med fryd. For det er så ubeskriveligt skønt. Det kolde vand, varmen i saunaen og det smukke vue.

Saunaen
Sundet
Sauna vue

Cremet tomatsauce med pasta og veggieboller

Opskrifterne på tomatsauce er mange. Her kommer en opskrift på en sauce de fleste børn kan lide. Den er cremet og der kan fint tilsættes flere grøntsager (fintsnittet porre, finthakket spinat) efter smag og behov. Sidst jeg lavede den, serverede jeg den for 20 børn og voksne efter børnesejlads-træning, og den gik som varmt brød.

4 personer

6 spsk olivenolie

4 fed hvidløg

2 gule løg

2 dl blomkålsris (snit selv fint eller køb økologisk på frost)

1/2 liter tomatsauce på glas (foretrækker du friske tomater, kan de fint bruges: blend 10-12 store tomater)

2 spsk ketchup

1/2 dåse kokosmælk

Lidt salt og peber

Pasta penne, spaghetti eller ris efter behag

12 veggieboller (en pakke, evt. fra Hälsans Kök el. lign.)

Hak hvidløg og løg fint og sauter det i olien. Tilsæt blomkålsris og rør rundt. Tilsæt tomatsauce, ketchup, kokosmælk, salt og peber og lad det simre i 10 minutter.

Kom den færdigkogte pasta og de optøede veggieboller i sovsen og lad simre i yderligere 5 minutter ved svag varme. Server med persille, parmesan, oliven, gulerodsstave, eller hvad børnene kan lide, og en enkel, grøn salat.

Velbekomme!

Blomkålsris
Fås i Rema 1000, Kvickly, Føtex o.lign.

Vafler

Disse skønne vafler tager ingen tid at lave. De nydes med syltetøj eller som her, med flødeskum (Alpros piskbare plantefløde- med et skvæt vanilje), og ribs. Alternativt kan du blande fintsnittede grøntsager i dejen og servere vafler til frokost og aftensmad.

Til 4 personer

150 gram hvedemel

100 gram havregryn

En teskefuld bagepulver

En knivspids salt

En dl olie eller Naturli’ plantesmør

5 dl soya, mandel eller havremælk

De tørre ingredienser blandes. Herefter tilsættes olie/smør og mælk. Pisk godt og vaflerne er klar til bagning.

Velbekomme!

Knækbrød

Herunder en nem opskrift på sunde, velsmagende knækbrød.

Tak fordi du læser med!

To plader knækbrød

1 dl havregryn

2 dl hørfrø

1 dl sesamfrø

1 dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner

1 tsk salt

2,5 dl hvedemel

1 dl rugmel

1,5 dl olivenolie

2 dl vand

Blend en deciliter hørfrø først. Hæld havregryn, frø (også blendede), kerner og salt i en skål. Tilsæt mel, olie og vand. Rør rundt. Lad blandingen hvile i 10 minutter.

Del dejen i to, og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir, til den er ensartet fordelt. Skær dejen i små firkanter med en pizzaskærer eller en kniv. Det gør det nemt at brække knækbrøddet over, når det er færdigbagt.

Bag det i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Kig til det efter 12 minutter og se til, det ikke bliver brændt.

Lad brødet køle af, inden du knækker det i stykker. Opbevar det i et glas eller en kagedåse med tætsluttende låg.

Nydes med smør, hummus, pesto eller avocado.

Velbekomme!

Knækbrød
Knækbrød med hjemmelavet pesto

Mirabellechutney

Mirabelletræet i sommerhuset på Møn er fuld af spiseklare mirabeller. Mange er blevet spist, direkte fra træet. Nogle er blevet solgt i den lille bod, børnene lavede ved stranden og et par håndfulde har jeg brugt til chutney.

De kan der også bruges til marmelade og tærte. Nyd dem så længe det varer!

400 g mirabeller

1 æble æble

3 fed hvidløg

Saft fra en citron

50 g ingefær

50 g sukker

50 ml æbleeddike eller hvidvinseddike

2 dl vand

1 stærk chili

Skyl og udsten mirabellerne. Skræl æblet og skær det i små tern. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i skiver. Skræl ingefæren og skær den i små tern.

Kom mirabeller, æble, ingefær, hvidløg, sukker, eddike, citronsaft og vand i en gryde. Læg låg på og bring i kog. Lad simre ved svag varme i 30 minutter.

Skær chilien i mindre stykker og lad den simre med i 15 minutter. Tag chilien op, når du synes chutneyen er stærk nok. Der må godt være bid i.

Kog videre lidt endnu til den har den rette, tykke konsistens.

Jeg lavede en lille portion som kunne holde sig nogle dage i køleskab.

Vil du hælde på glas og gemme det, skal glassene være skoldede og gerne med gummiring, så låget slutter tæt. Henkog glassene for længere holdbarhed.

Velbekomme!

Plastik

Jeg bryder mig ikke om plastik. Slet ikke. Det har jeg aldrig gjort, og min modstand mod plastik er vokset de seneste år.

Jeg bryder mig ikke om, hvordan det føles at holde om, at drikke af, og slet ikke, hvordan det (vi) forurener den planet, vi er så priviligerede, at leve på.

Vi er her i 70 år. Måske 80, eller 90, hvis vi er heldige. Det er ikke lang tid. Trods vores korte levetid, formår vi, at afsætte et rigtig grimt aftryk. Måske gør vi det, uden at tænke over det. Måske er det ikke så slemt i Danmark, så hvad kommer plastikforurening egentligt os ved?

Det kommer os ved, fordi det er én og samme planet, vi lever på. Nok er strandene og havene i Skandinavien rene, men det er de langt fra i resten af verden. Plastik hober sig op i de fisk, vi spiser. Hvaler og andre store pattedyr dør, efter at have slugt kilovis af plast. Strandene i blandt andet Indonesien og Indien flyder med plast.

Vi kan alle gøre en forskel og jeg synes det er vigtigt, vi begynder med os selv, og ikke mindst lærer vores børn, hvordan vi passer på naturen og dermed vores planet.

Vores familie er langt fra i mål, hvad angår forbrug af plastik. Vi vil gerne ned på et minimum. Og vi prøver. Dog er det svært, når stort set alle økologiske fødevarer er pakket ind i plastik. Flere producenter er begyndt at bruge papir eller bionedbrydeligt emballage, hvilket er en start. Der findes emballagefrie supermarkeder i Danmark, men desværre er de få.

Her er, hvad vores familie gør, for at minimere brugen af plast:

Vi køber ikke plastikposer, når vi køber ind. I stedet har vi 2-3 stofnet/stofposer liggende i tasken, så de altid er med på farten. De kan bruges hundredevis af gange, ikke kun til madvarer med også til strandturen, som pusletaske eller lignende.

Vi bruger ikke staniol eller husholdningsfilm til madvarer, men i stedet glas med låg, bionedbrydelige poser og bivokswrap. Glas kan vaskes og bruges igen og igen. Poserne er komposterbare og er dermed nedbrydelige i både natur og hjemmekompost. Materialet er baseret på majs, der er GMO-fri og dyrket økologisk og pesticidfrit. Certificeringen indebærer strenge miljøkrav i forhold til komposteringen, hvorfor poserne er produceret uden brug af blandt andet phtalater og bisphenoler. Bivokswrap er et bomuldslærred, der er beklædt med bivoks, og som holder maden frisk og lækker. Wrap er også god til madpakker. De kan vaskes og genbruges rigtig mange gange. Poserne køber vi i supermarkeder, wrap’en hos Økofamilien.

Vi bruger el-tandbørste herhjemme af den grund, at den børster tænderne renere, end hvis vi børster manuelt. Skal vi bruge en gammeldags tandbørste, køber vi bambustandpørster i stedet for plastik. De er ikke kun bedre for miljøet, men også utroligt smukke. De findes både hos Suztain og i større supermarkeder, herunder Kvickly, Føtex og SuperBrugsen.

Vi prøver, at begrænse børnenes legetøj til træ, metal, glas og stof, altså rene, naturlige produkter. Lego har de også haft og vi har beholdt det, så længe de har leget med det. Et badebassin havde vi også tidligere, men det blev droppet af børnene, da de hellere vil bade i havet. Er du interesseret i børnelegetøj uden farlig kemi (og som også er en fryd at se på) vil jeg anbefale dig, at kigge forbi Skovalfen. Enten i deres fysiske butik i København eller på skovalfen.dk

Vi har købt madkasser og drikkedunke i rustfrit stål. Disse køber vi hos Økofamilien som har nogle super lækre, bæredygtige produkter.

Vi bruger genbrugsbleer, også kaldt stofbleer, til vores blebarn. Bleerne kan vaskes igen og igen, og er bedre for miljøet, pengepungen og barnenumserne end plastikbleer.

Jeg bruger stofbind i stedet for plastikbind. De er ikke kun smukke, men også vanedannede, da de er SÅ behagelige og bløde! Mere om både stofbleer- og bind i senere indlæg.

Når de sidste shampoo og sæbedunke er tomme, vil vi prøve, at gå vi over til sæbe- og shampoobarer. Her er det rigtig meget at spare på emballage, da sæbebarene kun er ‘pakket ind’ i et stykke pap eller papir.

Sidst men ikke mindst bruger vi Ecoegg til tøjvask, alternativt vaskepulver i papæsker, for at spare på de store plastikdunke. Køber du Maxi Ecoegg’et med 720 vaske sparer du miljøet for ikke mindre end 35 plastikdunke, og får markedets suverænt bedste pris per vask. Og ja, det vasker rent. Husk at vælge dét æg, uden parfume. Ecoegg’et kan købes hos Suztain.

Med det skrevet, er der få ting i plast, jeg ikke vil undvære. For eksempel løbesko og cykelhjelm. Hvad med dig?

Hvad gør du og din familie, for at skære ned på plastikforbruget? Kommentér gerne her på bloggen eller på plantemor på facebook eller plantemor3 på Instagram.

Følg Plastic Change for flere tips til at reducere dit plastikforbrug.

Tak fordi du læste med!

Røde linsebøffer, 10-12 stk.

Olivenolie til stegning

3 dl røde linser

2 gule eller røde løg

1/2 dl tamari eller soyasauce

4 dl havregryn

1 dl mel

1 dl sesamfrø

2 dl vand

1-4 spsk karry (kan undlades)

Skyl linserne grundigt i koldt vand og kog dem i 6-8 minutter. Der må godt være ‘bid’ i dem.
Hak løgene fint og kom dem i en skål. Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør rundt.
Tilsæt de varme linser til sidst. Rør rundt.
Smag farsen til med salt og peber, evt. cayennepeber.
Er farsen for tynd, tilsæt lidt mere havregryn, er den for tør, tilsæt lidt mere vand.

Steg bøfferne til de er gyldne (middel varme) på hver side.

Linsebøfferne smager skønt i burgerboller med ketchup, sennep, avocado, spinatblade, syltede agurker og tomat. Eller på en bolle med lidt mayonnaise og persille. Eller på et stykke rugbrød med pesto og avocado topping. Eller…

Kan fryses.

Velbekomme!

 

Chiagrød med bær

2 dåser kokosmælk

3 dl vand

2 dl chiafrø

1 spsk kokossukker eller vaniljesukker

Ingredienserne blandes i en skål og står i køleskab natten over. Ønsker du den mere fast, kan du nøjes med en til halvanden dåse kokosmælk.

Top med hindbær, blåbær, jordbær, valnødder eller hvad du lyster.

Velbekomme!

Pasta Bolognese med linser

4 personer

Olivenolie

4 fed hvidløg

2 gule løg

4 gulerødder

1/2 liter tomatsauce på glas

3 dl vand

2 dl røde linser

Skyl linserne grundigt i koldt vand (se vejledning på posen).

Hvidløg, løg, og gulerødder svitses i olien ved svag varme et par minutter. Tomatsauce, vand og linser tilsættes.

Lad simre i 15 minutter og smag til med salt, peber, cayennepeber og chili efter behag.

Serveres med pasta penne, spaghetti, frisk pasta, kartofler eller ris.
Pynt med persille eller basilikum.

Velbekomme!

Moder jord sveder

Aldrig har der været så megen fokus på klimaforandringer som nu.

Moder jord sveder, i bogstaveligste forstand, og menneskets livsstil er blevet en direkte trussel mod den smukke planet, vi er så priviligerede, at leve på.

Vi er drevet af de vaner vi er vokset op med. Blevet storforbrugere. Og det koster i klimaregnskabet. Det er tid til, at se ud over egen havelåge og reagere på de udfordringer vi står med.

Men hvor skal vi begynde, og vil vores små ændringer gøre en forskel?

Den mad, vi dyrker og spiser, afgiver det største CO2-aftryk i klimaregnskabet. Langt større end aftrykket fra fly og biler.

Vidste du, at det kræver op til 9000 liter vand, at producere 500 g oksekød? Til sammenligning kræver det 3400 liter vand, at fremstille et kilo ris.

Er du villig til, at omlægge dine kostvaner og spise (mere) plantebaseret, kan du gøre en stor forskel. Ved en plantebaseret kost bidrager du ikke kun positivt til klimaregnskabet men også til din egen sundhed. Desuden kan der være mange penge at spare.

 

 

 

 

 

Det er ikke kun på fødevarekontoen vi kan skære ned på CO2-aftryket. Også tøjindustrien, som fodres af vi forbrugere, er en af de store miljøskurke.

Fx. bruges der 11.000 liter vand, til at fremstille et kilo bomuldstøj. Det svarer til et vandforbrug på knap 1500 liter for at producere én T-shirt. Vi danskere køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året, hvilket er fire gange så meget som for 20 år siden. Og så er vi endda ikke kommet ind på de uhyrlige forhold, for verdens bomuldsproducenter, pesticid- og insektgiftrester samt giftige farver.

Ønsker du at nedbringe din families tøjforbrug, og bidrage til et bedre og renere miljø, er der flere ting du kan gøre: Køb genbrug når det er muligt, køb økologisk fremstillet tøj og køb generelt mindre.

Og jo: Mange bække små, gør en stor å.

Mere om, hvordan du rent lavpraktisk kan bidrage til en gladere moder Jord i  mine kommende indlæg.

Dejligt, du ville læse med!