Grønne bøffer med karry og sennep, 4 stk

Bøffer med grønne linser som er så nemme at lave, at de ugentligt er på menuen hjemme hos os. Har du ikke grønne linser kan du bruge røde eller sorte i stedet.

1 tetrapak grønne linser

1/2 dl olivenolie

1 lille, finthakket løg

1 tsk salt

1 tsk spidskommen

1/2 tsk karry

1/2 tsk sennepspulver

Godt med peber

1/4 dl vand

1 dl havregryn

1 dl hvedemel

Hæld vandet fra linserne og kom ingredienserne i en skål i ovennævnte rækkefølge. Rør rundt og lad farsen stå et kvarter eller længere. Form 4 bøffer og læg dem på en pande med oliven- eller rapsolie. Steg bøfferne ved middel varme, 10-15 minutter på hver side.

Nydes i en burger eller som tilbehør til kartofler, pasta eller en salat.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *