Crunchy quinoa peanutbutter salad

Denne skønne salat stødte jeg på for en del år siden. Den er oprindeligt med peberfrugt, rødkål og cashewnødder men jeg laver den, med hvad jeg har i køleskabet, eller har lyst til. Byt gerne grøntsagerne ud med andre eller tilføj flere.

4 personer

4 dl quinoa

1,5 dl peanutbutter

2 spsk sirup

1 dl sesam- eller olivenolie

4 spsk soyasauce

2 spsk hvidvinseddike

2 lime (eller citroner)

4-5 blade grønkål (friske)

2 store gulerødder

1 stort rødløg

1 dl peanuts eller cashewnødder

Et bundt koriander

Quinoaen skylles og koges efter anvisningerne. Fjern låget og rør rundt. Lad stå.

Kom peanutbutter, honning, olie, soyasauce og eddike i en gryde og varm det op under omrøring. Sluk for kogepladen når saucen er rørt færdig og varm. Lad den stå.

Snit rødløg og kål fint og riv gulerødderne eller skræl dem i tynde strimler, til der ikke er mere. Snit korianderen.

Kom den afkølede quinoa i en skål. Tilsæt kål og gulerødder. Tilsæt saften af en lime. Rør saucen i og pynt med nødder, koriander og den sidste lime, skåret i både.

Nydes med en kold øl eller et glas danskvand.

Velbekomme og hyggeligt, du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *