Lazy weekend

Denne efterårsweekend har været præcis som vi gerne ville, og havde behov for: uden aftaler, pligter eller andet, der fylder i kalenderen.

Lørdagen begyndte med varme rundstykker, æbler og en hyggelig stemning ved morgenbordet. Herefter tog vi i svømmehallen, og fordi vi var der tidligt, var der ikke ret mange andre. På vej hjem købte vi en af vores all time favorit take-away spiser: pitabrød med falafel. Det har været svært at finde et ‘falafel-shack’ på Sydfyn, der lever op til vores forventninger. I København havde vi vores favoritter og efter vi flyttede har vi testet fem forskellige steder og fundet to, der er godkendt af både børn og voksne(!)

Hjem og nyde de varme brød, en middagslur med vores yngste, mens de ældste legede og derefter gik eftermiddagen med at spille Uno og drikke (og vælte) te.

Aftensmaden bestod af rester: et par boller med pesto og ost, et halvt pitabrød fra frokosten og en blomkålsret som du finder opskriften på, på bloggen.

Søndagen begyndte også langsomt, med læsning af lektier, og efter morgenmaden trak vi i arbejdstøjet og fik revet blade sammen i gårdspladsen, tømt tagrender og fejet. De store børn er taget til hver af deres venner og jeg håber på, at nå en stund i saunaen med dyp i sundet inden aftensmaden.

En weekend i fred og ro, med tid til at kigge hinanden dybt i øjnene. Der er selvfølgelig konflikter mellem børnene, ting der bliver spildt, tøj der skal vaskes og bleer der skal skiftes. Alt dette er on going og er en del af hverdagen i en familie. Men dagene uden aftaler, og jag kan være magiske og vi prioriterer dem højt herhjemme.

Jeg håber du har haft en god weekend, med eller uden aftaler.

Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *