Mirabellechutney

Mirabelletræet i sommerhuset på Møn er fuld af spiseklare mirabeller. Mange er blevet spist, direkte fra træet. Nogle er blevet solgt i den lille bod, børnene lavede ved stranden og et par håndfulde har jeg brugt til chutney.

De kan der også bruges til marmelade og tærte. Nyd dem så længe det varer!

400 g mirabeller

1 æble æble

3 fed hvidløg

Saft fra en citron

50 g ingefær

50 g sukker

50 ml æbleeddike eller hvidvinseddike

2 dl vand

1 stærk chili

Skyl og udsten mirabellerne. Skræl æblet og skær det i små tern. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i skiver. Skræl ingefæren og skær den i små tern.

Kom mirabeller, æble, ingefær, hvidløg, sukker, eddike, citronsaft og vand i en gryde. Læg låg på og bring i kog. Lad simre ved svag varme i 30 minutter.

Skær chilien i mindre stykker og lad den simre med i 15 minutter. Tag chilien op, når du synes chutneyen er stærk nok. Der må godt være bid i.

Kog videre lidt endnu til den har den rette, tykke konsistens.

Jeg lavede en lille portion som kunne holde sig nogle dage i køleskab.

Vil du hælde på glas og gemme det, skal glassene være skoldede og gerne med gummiring, så låget slutter tæt. Henkog glassene for længere holdbarhed.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *