Planter i stedet for kød?

Grundene til at erstatte vores kødindtag med planter, er ikke kun mange, men også gode.

Mange danskere er opvokset med kød, sovs og kartofler. Pølser på grillen og spegepølse, leverpostej og hamburgerryg på brødet. Vi har tradition for at spise kød. Dyr. Det er blevet en vane, som mange ikke tænker videre over.

Vores forbrug af kød, er ikke kun blevet en trussel mod den planet vi lever på. Det er også blevet en trussel mod vores sundhed. Vores børns sundhed.

Kræftens Bekæmpelse og WCRF (World Cancer Research Fund) fraråder indtag af forarbejdet kød, da det øger risikoen for tarmkræft, type 2-diabetes og hjertesygdom.

Forarbejdet kød er saltet, røget og nitritkonserveret kød såsom hamburgerryg, (parma)skinke, (grill)pølser, (snack)spegepølser og bacon.

Ønsker du, at passe bedre på dig selv (og dine børn), men også på moder jord, kan du med fordel og god samvittighed bytte det forarbejdede kød ud med et grønnere alternativ fx. hummus eller vegetarisk postej istedet for spegepølse og hamburgerryg.
Byt grillpølser og pølsehorn ud med vegetariske pølser eller noget helt andet.

Følg mig her på bloggen, på facebook og instagram, hvis du ønsker inspiration til en grønnere hverdag.

ENDELIG er den her – den 3. og nyeste rapport fra World Cancer Research Fund International om kræft, kost og fysisk…

Slået op af Klinisk Diætist Maria FeldingLørdag den 26. maj 2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *