Plastic-fanatic

Jeg bryder mig ikke om plastik. Slet ikke. Det har jeg aldrig gjort, og min modstand mod plastik er vokset de seneste år. Jeg kan ikke afvise, at både venner og familiemedlemmer, i årenes løb, har fået et mere eller mindre falsk smil, når de er kommet med plastiklegetøj til børnene 🙂

Jeg bryder mig ikke om, hvordan det føles at holde om, føles at drikke af, og slet ikke, hvordan det (vi) forurener den planet, vi er så priviligerede, at leve på.

Vi er her i 70 år. måske 80, eller 90, hvis vi er rigtig heldige. Det er ikke lang tid. Trods vores korte levetid, formår vi, at afsætte et rigtig grimt aftryk. Måske gør vi det, uden at tænke over det. Måske er det ikke så slemt i Danmark, så hvad kommer plastikforurening egentligt os ved?

Det kommer os ved, fordi det er én og samme planet, vi lever på. Nok er strandene og havene i Skandinavien rene, men det er de langt fra i resten af verden. Plastik hober sig op i de fisk, vi spiser. Hvaler og andre store pattedyr dør, efter at have slugt kilovis af plast. Strandene i blandt andet Indonesien og Indien flyder med plast.

Vi kan alle gøre en forskel og jeg synes det er vigtigt, vi begynder med os selv, og ikke mindst lærer vores børn, hvordan vi passer på naturen og dermed vores planet.

Vores familie er langt fra i mål, hvad angår forbrug af plastik. Vi vil gerne ned på et minimum. Og vi prøver. Dog er det svært, når stort set alle økologiske fødevarer er pakket ind i plastik. Flere producenter er begyndt at bruge papir eller bionedbrydeligt emballage, hvilket er en start. Der findes emballagefrie supermarkeder i Danmark, men desværre er de få.

Her er, hvad vores familie gør, for at minimere brugen af plast:

Vi køber ikke plastikposer, når vi køber ind. I stedet har vi 2-3 stofnet/stofposer liggende i tasken, så de altid er med på farten. De kan bruges hundredevis af gange, ikke kun til madvarer med også til strandturen, som pusletaske eller lignende.

Vi bruger ikke staniol eller husholdningsfilm til madvarer, men bionedbrydelige poser og bivokswrap. Poserne er komposterbare og er dermed nedbrydelige i både natur og hjemmekompost. Materialet er baseret på majs, der er GMO-fri og dyrket økologisk og pesticidfrit. Certificeringen indebærer strenge miljøkrav i forhold til komposteringen, hvorfor poserne er produceret uden brug af blandt andet phtalater og bisphenoler. Bivokswrap er et bomuldslærred, der er beklædt med bivoks, og som holder maden frisk og lækker. Wrap er også god til madpakker. De kan vaskes og genbruges rigtig mange gange. Poserne køber vi i supermarkeder, wrap’en hos økofamilien.dk

Vi er begyndt at købe bambustandpørster i stedet for plastik. Ikke kun et godt alternativ, men også utroligt smukke. De findes både hos Suztain og i større supermarkeder, herunder Kvickly, Føtex og SuperBrugsen.

Vi prøver, at begrænse børnenes legetøj til træ, metal, glas og stof, altså rene, naturlige produkter. Der har nok sneget sig en plastikdukke eller to ind, men no one’s perfect! 🙂 Et badebassin har vi også, men det er blevet droppet af børnene, da de hellere vil bade i havet. Er du interesseret i børnelegetøj uden farlig kemi (og som også er en fryd at se på) vil jeg anbefale dig, at kigge forbi Skovalfen. Enten i deres fysiske butik i København eller på skovalfen.dk

Vi har investeret i lækre madkasser i rustfrit stål og det næste bliver drikkedunke i glas eller rustfrit stål. Disse køber vi hos økofamilien.dk, som har nogle super lækre, bæredygtige produkter.

Vi bruger genbrugsbleer, også kaldt stofbleer, til lillebror. De kan vaskes igen og igen, og er bedre for miljøet, pengepungen og barnenumser end plastikbleer.

Jeg bruger stofbind i stedet for plastikbind. De er ikke kun fantastisk smukke, men også vanedannede, da de er SÅ behagelige og bløde! Mere om både stofbleer- og bind i senere indlæg.

Når de sidste shampoo og sæbedunke er tomme, vil vi prøve, at gå vi over til sæbe- og shampoobarer. Her er det rigtig meget at spare på emballage, da sæbebarene kun er ‘pakket ind’ i et stykke pap eller papir.

Sidst men ikke mindst bruger vi Ecoegg til tøjvask, alternativt vaskepulver i papæsker, for at spare på de store plastikdunke. Når du køber et Ecoegg vaskeæg, bakker du ikke kun op om miljøet men du støtter også Plastic Change i kampen mod plastik i havene. Køber du Maxi Ecoegg’et med 720 vaske sparer du miljøet for ikke mindre end 35 plastikdunke, og får markedets suverænt bedste pris per vask. Og ja, det vasker rent. Husk at vælge dét æg, uden parfume. Ecoegg’et kan købes hos suztain.dk

Med det skrevet, er der få ting i plast, jeg ikke vil undvære. For eksempel løbesko og cykelhjelm. Hvad med dig?

Hvad gør du og din familie, for at skære ned på plastikforbruget? Kommentér gerne her på bloggen eller på plantemor på facebook.

Følg Plastic Change for flere tips til at reducere dit plastikforbrug.

Tak fordi du læste med!