Linsebøffer, 10-12 stk.

Olivenolie til stegning

3 dl røde linser

2 gule eller røde løg

1/2 dl tamari eller soyasauce

4 dl havregryn

1 dl mel

1 dl sesamfrø

2 dl vand

1-4 spsk karry (kan undlades)

Skyl linserne grundigt i koldt vand og kog dem i 6-8 minutter. Der må godt være ‘bid’ i dem.
Hak løgene fint og kom dem i en skål. Tilsæt alle øvrige ingredienser og rør rundt.
Tilsæt de varme linser til sidst. Rør rundt.
Smag farsen til med salt og peber, evt. cayennepeber.
Er farsen for tynd, tilsæt lidt mere havregryn, er den for tør, tilsæt lidt mere vand.

Steg bøfferne til de er gyldne (middel varme) på hver side.

Linsebøfferne smager skønt i burgerboller med ketchup, sennep, avocado, spinatblade, syltede agurker og tomat. Eller på en bolle med lidt mayonnaise og persille. Eller på et stykke rugbrød med pesto og avocado topping. Eller…

Kan fryses.

Velbekomme!

 

Chiagrød med bær

1 dåse kokosmælk

3 dl vand

2 dl chiafrø

1 spsk honning eller vaniljesukker

Ingredienserne blandes i en skål og står i køleskab natten over.

Top med hindbær, blåbær, jordbær, valnødder eller hvad du lyster.

Velbekomme!

Pasta Bolognese med linser

Olivenolie

4 fed hvidløg

2 gule løg

4 gulerødder

1 glas tomatsauce

3 dl vand

2 dl røde linser

Skyl linserne grundigt i koldt vand (se vejledning på posen).

Hvidløg, løg, og gulerødder svitses i olien ved svag varme et par minutter. Tomatsauce, vand og linser tilsættes.

Lad simre i 15 minutter og smag til med salt, peber, cayennepeber og chili efter behag.

Serveres med pasta penne, spaghetti, frisk pasta, kartofler eller ris.
Pynt med persille eller basilikum.

Velbekomme!

Moder jord sveder

Aldrig har der været så megen fokus på klimaforandringer som nu.

Moder jord sveder, i bogstaveligste forstand, og menneskets livsstil er blevet en direkte trussel mod den smukke planet, vi er så priviligerede, at leve på.

Vi er drevet af de vaner vi er vokset op med. Blevet storforbrugere. Og det koster i klimaregnskabet. Det er tid til, at se ud over egen havelåge og reagere på de udfordringer vi står med.

Men hvor skal vi begynde, og vil vores små ændringer gøre en forskel?

Den mad, vi dyrker og spiser, afgiver det største CO2-aftryk i klimaregnskabet. Langt større end aftrykket fra fly og biler.

Vidste du, at det kræver op til 9000 liter vand, at producere 500 g oksekød? Til sammenligning kræver det 3400 liter vand, at fremstille et kilo ris.

Er du villig til, at omlægge dine kostvaner og spise (mere) plantebaseret, kan du gøre en stor forskel. Ved en plantebaseret kost bidrager du ikke kun positivt til klimaregnskabet men også til din egen sundhed. Desuden kan der være mange penge at spare.

 

 

 

 

 

Det er ikke kun på fødevarekontoen vi kan skære ned på CO2-aftryket. Også tøjindustrien, som fodres af vi forbrugere, er en af de store miljøskurke.

Fx. bruges der 11.000 liter vand, til at fremstille et kilo bomuldstøj. Det svarer til et vandforbrug på knap 1500 liter for at producere én T-shirt. Vi danskere køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året, hvilket er fire gange så meget som for 20 år siden. Og så er vi endda ikke kommet ind på de uhyrlige forhold, for verdens bomuldsproducenter, pesticid- og insektgiftrester samt giftige farver.

Ønsker du at nedbringe din families tøjforbrug, og bidrage til et bedre og renere miljø, er der flere ting du kan gøre: Køb genbrug når det er muligt, køb økologisk fremstillet tøj og køb generelt mindre.

Og jo: Mange bække små, gør en stor å.

Mere om, hvordan du rent lavpraktisk kan bidrage til en gladere moder Jord i  mine kommende indlæg.

Dejligt, du ville læse med!

Planter i stedet for kød?

Grundene til at erstatte vores kødindtag med planter, er ikke kun mange, men også gode.

Mange danskere er opvokset med kød, sovs og kartofler. Pølser på grillen og spegepølse, leverpostej og hamburgerryg på brødet. Vi har tradition for at spise kød. Dyr. Det er blevet en vane, som mange ikke tænker videre over.

Vores forbrug af kød, er ikke kun blevet en trussel mod den planet vi lever på. Det er også blevet en trussel mod vores sundhed. Vores børns sundhed.

Kræftens Bekæmpelse og WCRF (World Cancer Research Fund) fraråder indtag af forarbejdet kød, da det øger risikoen for tarmkræft, type 2-diabetes og hjertesygdom.

Forarbejdet kød er saltet, røget og nitritkonserveret kød såsom hamburgerryg, (parma)skinke, (grill)pølser, (snack)spegepølser og bacon.

Ønsker du, at passe bedre på dig selv (og dine børn), men også på moder jord, kan du med fordel og god samvittighed bytte det forarbejdede kød ud med et grønnere alternativ fx. hummus eller vegetarisk postej istedet for spegepølse og hamburgerryg.
Byt grillpølser og pølsehorn ud med vegetariske pølser eller noget helt andet.

Følg mig her på bloggen, på facebook og instagram, hvis du ønsker inspiration til en grønnere hverdag.

ENDELIG er den her – den 3. og nyeste rapport fra World Cancer Research Fund International om kræft, kost og fysisk…

Slået op af Klinisk Diætist Maria FeldingLørdag den 26. maj 2018